Man vs machine 1 - 0

MUHAHAHA! Jesper har tryllet og vi har nu fået acces til bloggen fra Kina! Kæmpr tak til Ann og Nico, der begge lagde en stor indsats og fik indlægget op to gange. Det er hvad man får ud af at frekventere bloggen ofte. Her må vi også give en stor tak til Marie og HF Munch som er begyndt at kommentere på Flickr. Storartet!



Nå. En måned væk fra Danmark, en uge i Kina: det fejres hos Torbens restaurant med dansk frokostplatte, Carlsberg og O.P. Anderson, Jesper har tårer i øjnene og maven fuld af sult. Han prøver febrilsk at få tjeneren til at sætte kim larsen på, men de nyder at de et par timer endnu kan høre bryan adams og blackeyed peas indtil torben kommer. Nu synger han guhjælpemig rabalderstræde for tjeneren...
Vi tog metroen til den anden ende af byen for at opleve denne danske oase (selvom begge kokke er kinesere), og hvis du kommer ud af sådan en metro uden at have følelsen af at have både modtaget og videregivet fire forskellige seksuelt overførte sygdomme, så har kupeen ikke været fuld... Den her by er  en stor tønde sild som man baldrer rundt i for at komme fra åndehul til åndehul.



I dag er der eftersigende ikke en sky på himlen, men man må spejde rundt for at få øje på solen og tage solbriller på for ikke at få sand i øjnene. Alligevel er her på en eller anden måde herligt! Selv i slummen er maden upåklagelig, og de fleste 'nesere er faktisk virkelig søde. Vi bor hos venskabeligheden selv, og hvis jeg ikke var sammen med Jesper havde jeg seriøst stukket hovedet ind til receptionisten en nat eller to. (Oh my - er jeg blevet ramt af the Asian Fever?) Han skal desværre giftes til september med en pige som han vist mere eller mindre selv har valgt. Som han siger, han har lært at elske hende: cause she has big eyes! Vi hænger ret meget ud med personalet og har fået indført ugentlig drikkeaften med drikkelege, dog uden at nogen smider tøjet endnu... De nesere bliver jo forholdsvist hurtigt stive og så ryger kommunikationsniveauet klart i bund, men da yndlingslegen er noget så simpelt som plat eller krone, er det muligt at fortsætte aften uden sprog et stykke tid.



Gud ja, så skete det mærkeligste jo! Jeg har gået hele turen i Japan og her i Kina og tænkt på alle de asiatere jeg kender i DK, fordi de er de eneste der ligner nogen her. Især Kira fra min gamle folkeskole har jeg nævnt et par gange for Jesper, og da vi så går ned ad gaden i denne by med 20 mio mennesker, ser jeg en skikkelse og tænker: seriøst hende der, hun ligner virkelig Kira, og jo tættere vi kommer på, jo mere tænker jeg, at det må være indbildning, men sørme om det ikke er selveste Kira Valeur Andersen der kommer gående hen ad gaden... Seriously!?

Jesper tager over:
Som i måske har set på billederne var vi en tur omkring den store mur. Vi besøgte en del der endnu ikke var totalt restaureret og derfor en go gang motion. Den er sgu flot. og da vi stod der og skuede mod nord var vi lidt kede af at vi ikke tog til mongoliet, men det må komme på et andet tidspunkt. Vi var ca 100 turister på det stykke af muren, hvilket vist er det tætteste man kommer på at ha den for sig selv i nærheden af beijing.



Jeg har været en tur inde i en af de få saloner i gyden der ikke beskæftiger glædespiger og har fået en kinesisk frisure (ligner til forveksling goe gamle frisør Gerts klipning). Var også en tur forbi optikeren og fik et par briller til sølle 200,- det tog 20 min og de sleb glassene mens jeg så på. Har også købt en grim hat og har dermed næsten opnået et kinesisk alter ego.

I aften skal vi på kinesisk rockklub og høre hvad der sker i undergrunden. I morgen er det første maj og vi skal ha et par bajere i fælledparken....el lign.
Derefter er det kinesisk ferie og beijing bliver overrendt med turister fra landet...sådan nogle irriterende bonderøve der skaber kø i metroen osv ;)

Godt at høre at I griner når tænker på os og at foråret er skønt i DK, kh j og j

Ps. Vi flyver herfra den 5. Maj og tager derefter til sydney i 5 dage. Flyver til brisbane og kører derfra til cairns. Samme plan bare fremrykket... Udover det ændrer vi ikke rejseplanen.

And now to something completely different!

Vi har været i Kina i omtrent ti minutter, før jeg får nok af den første kineser. Da han for tredje gang lænede sig ind over skulderen på mig mens jeg stod og prøvede at hæve penge i en automat, råbte jeg om han ellers kunne komme til konfektskålen!? Og jeg gik i vrede og fik ikke hævet penge. Bagefter står det ret klart - især for Jesper - at kineseren, der var ansat i lufthavnen, prøvede at hjælpe mig... Men jeg var jo også rimelig arrig over at maskinen blev ved med at påstå at der ikke var flere penge available på min konto - så hvis du læser det her, Lene fra Nordea, så sørg lige for at mit kort ikke er blevet flænset af en eller anden i Indien!!!
Så i måske ikke verdens bedste humør men til gengæld i verdens bedste vejr, ramlede vi ind i en taxa med en chauffør, der lige gyldigt hvad vi forsøgte at kommunikere til ham kun kunne svare ved at holde hånden op til øret som en telefon. Altså hvad mente han med det? Vi ved det stadig ikke. Da jeg sad der i taxaen uden nogen sele at tage på og var på mit strammeste, trådte Jesper lige et gear op og fik guidet chaufføren igennem Beijings gader og op til vores hotel. Totalt lovable boyfriend lige der!
Hotellets staff har alle engelske navne, hvilket gør alting nemt, den ene kines efter den anden hedder Jennifer, William, Wayne osv. Overvejer at finde engelsk navn til jesper, der lige nu primært bliver kaldt Jais Penn. Hotellet ligner den lokale kinesiske grill på Vesterbro, bare lidt mere chilleren. Der er kun ti værelser, hvilket er hyggeligt, men det betyder også at der lige akkurat er to ruller tapet og en dør mellem vores seng og fælleslokalerne. I morges da vi lå og sov jetlake ud fandt vi på den måde ud af at der bor en masse børn og en hund også...
Første dag i Beijing foregik til fods. Byen ligger i 43 meters højde med 22 mio indbyggere og med over 1000 nye biler på gaden hver dag. Jeg er ikke sikker på at der er 9 mio cykler, det må vi lige tjekke op på. Vi mærkede på en mærkelig måde tiden, når man sådan går fra 800 år gamle templer, til den himmelske freds plads og videre til et nærmest futuristisk shoppingmallområde.
Man mærker ikke meget til kommunismen sådan en første dag. Det virker snart mere som traditioner end som et styre. Og så alligevel, da vi om aftenen forsøgte at logge på den her blog, kan vi ikke komme ind på den. Vi kan slet ikke komme på nogen blogs eller på facebook. Den kinesiske regering har blokeret al internet adgang til sider som blogspot, facebook, twitter, youtube osv., og så kan man alligevel godt mærke, at der er nogen der forsøger at kontrollere nogen...
Vi vil lige runde Tokyo af i øvrigt. Det var tolv fantastiske dage, og vi har aldrig set så mange søde og alt for høflige mennsker på en gang. Det var faktisk lidt befriende igen at gennemføre en ganske almindelig transaktion af to flasker vand og nogle nødder uden at skulle udveksle utallige venlige formaliteter.
Man følte sig utrolig tryg når man prøvede at orientere sig i den kæmpestore by. Det var først da vi stod og skrålede "where the Streets have no name" på karaokebar at det gik op for os hvor velvalgt nummer det var. Kun navne på hovedgaderne og derefter er det blokkene der er nummereret. Madan var dejlig..generelt. Det var dog stadig lidt komisk at den bedste spiseoplevelse var på en fransk bistro (dog med japanske boceuse d'or kokke).
Men det er også en dyr by og vi håber nu på at Beijing kan udligne nogle af udgifterne...men det er helt op til en selv hvad man vil bruge i den her by.

Vi vil fremover opdatere bloggen via Nico eller Ann indtil vi når Australien. Men vi får jeres kommentarer på mail, så bliv ved at kommentere, og se nye billeder på flickr (klik på et af de gamle fotos). Vi tænker på jer alle der hjemme, I er laaaangt væk, snøft!!!
KH J&J

Diskosprolaps waiting to happen

Diskosprolaps waiting to happen, a photo by yescigar on Flickr.

Var en tur på brugt kameramarked. Det skulle jeg ikke ha gjort. En trediedel af min samlede oppakning består nu af kameralinser fra omkring da jeg blev født...kram er tungt ;)

Jennifer shopper stadig light

Planlægning til Australien i fuld gang

Vi havde ikk selv set den komme, men. Nu har vi bestilt en campervan.
Vi vil gerne nordpå. I Sydney skulle der være 11-15 grader når vi er der. I cairns omkring 20. Vi tager to dage i Sydney og flyver derefter til brisbane, som ligger et godt stykke oppe langs kysten. Der hopper vi så i vores campervan, som de hedder downunder. Det bliver en helt anden måde at rejse på. Vi ruller langsomt nordpå (omkring 150 km om dagen). Så flyver vi fra cairns tilbage til Sydney den 29. Maj
Det bliver så fedt. NÅ ja...vi skal ligetil Kina et smut først ;)

Kontakt med Nico...Skype reddede aften

Jenni har en fantastisk aften med sue og nico...Jesper opdaterer bloggen imens. Og drikker hvidvin.
Vi har stadig den store sake-tur til gode.

Tokyoities!

Nu har vi været her en uge, og vi er ved at være godt trætte af at bo i køjeseng (mest Jesper fordi han sover øverst). Så nu har vi besluttet at forlænge kontrakten med verdens dyreste vandrehjem til på lørdag, og til gengæld opgradere til dobbeltseng. Vi har haft en seriøst opperen weekend, og for tredje gang i hele vores bekendtskab var Jesper og jeg på disk sammen (1 gang: kulørbar i boltensgård, 2 gang cafe a porta på anns fødselsdag), og selvom jeg var sikker på at Jesper ville skride kl et, blev vi helt til klokken fem. Måske følte han at han blev nødt til at passe på mig: eneste blondine på diskoteket (ja! Min hårfarve er blond hernede). Nå men vivar inviteret derhen af Steven Smile (www.Steven-smile.com he's huge in Japan), som vi mødte første dag i Tokyo, og han levede i den grad op til det indtryk han havde givet første dag: entertainer, dancer og coach for beauty queens!!! Derfor stod den på gratis drinks hele natten og op og danse på podiet med steven, hvilket især blev en succes da jeg tabte min stropløse top... Vi blev i øvrigt kendte på hele diskoteket, da vores navne røg op på storskærmen, og jesper var helt øm i hånden dagen efter af alle de highfifes han skulle dele ud. Som Steve sagde: welcome to Disneyland.


I modsætning til igår, hvor vi kun kunne overkomme at spise en burger, stod vi i dag tidligt op fra køjesengen, og stillede os i laaaaang kø i timevis ved fiskemarkedet, for at smage byens, ja måske landets, ja måske verdens bedste sushi! Og det var i den grad det værd. Muslingerne bevægede sig stadig oven på risen da vi proppede den i munden - og da vi sank den... Derefter videre til et kurbad, der fik øbro svømmehal til at ligne et ukrainsk bidet eller et dametoilet til en vestjysk havnefest. Og sådan går dagene uden de store anstrengelser men med de små gode oplevelser.


Af oplevelser der skal fremhæves må være vores aften på restaurant der hedder FUKU ( man udtaler hverken f'et eller u'erne, så...!?!?), hvor vi som det første får serveret kyllingebrusk, og der er kun en vej og det er ned, og så i øvrigt rigtig lækker rå kylling på anbefaling af Nico, som vi helt sikkert skal ud og finde igen. Der mødte vi en tysk arkitekt med hans japanske hustru, der var direktør i et eller andet vanvittigt, som hev os ud på en bar, hvor jeg fik - sorry to say Daddy Lars - mit livs bedste dry martíni! Yakatori-restauranten (kylling) er åbenbart en af tokyos hotteste lige nu og vores tysk/japanske bekendtskab undrede sig over hvordan vi bare vandrede ind og satte os i baren. Man kommer åbenbart langt med dansk accent og tre japanske gloser. Baren havde plads til fem personer og lignede mest af alt verdens mindste bibliotek...med spiritus. Kun et lille skilt hvorpå der stod "bar" foran den totalt anonyme facede gav et hint om at her lå et af tokyos high-end vandhuller.

Vi mærker ikke meget til hverken atomkraft eller oversvømmelse. Tokyo ser ud til at køre på ca. 80%. Rulletrapperne på metrostationerne kører ikke for at spare strøm og en del store virksomheder har slukket for de store reklameskærme for at virke samfundsbevidste, men der skal helt sikkert spares og efter sigende ser kontorfolket ikke frem til at arbejde uden aircondition til sommer. Vi får også brugt en masse penge, men dem må vi spare i Kina.

Alt i alt har vi på fornemmelsen at Tokyo bliver en uforglemmelig oplevelse. Det er verdens mest trygge storby. Går rundt i mørke gyder under motervejsbroer og føler os nærmest som var vi hjemme. Fantastiske mennesker, fantastisk vejr.
Vi savner jer alle sammen og føler allerede at vi har været væk i årevis. Hører at bøgen er sprunget ud...

Ps. Hvis i trykker på et af billederne kommer i ind på jespers flickr-profil hvor i kan se flere billeder

En lille hilsen fra vores nye ven Steve the Entertainer

En lille hilsen fra vores nye ven Steve the Entertainer, a photo by yescigar on Flickr.

Har endelig fået hul på en ordentlig metode til at smide flere billeder op. Der kommer en ordentlig opdatering i morgen. Vi er lidt matte i dag efter første sammenstød med nattelivet i Tokyo. Fotoet kommer fra den natklub vi var stavnsbundet til hele natten.
Vi har skiftet vores bekvemme hotel ud med et hostel med hurtigt internet, så nu kommer der billeder....yiha

Kh Jesper. (sku hilse fra Jenni og sige zzzzzzz)

Nyt domicil

Hostel-life. Vi har endnu ikke besluttet hvem der sover i overkøjen...

Slideshow

yescigar's photostream on Flickr.

Hr. & Fru Japan

Hr. & Fru Japan, a photo by yescigar on Flickr.

Saadan saa det ud da vi gik i seng, og sov trygt i vores dragter, lige ind til vi vaagnede af et jordskaelv kl. 8.00.
Men det passede jo meget godt, for saa var vi oppe og parate til at gaa ud i Tokyos gader. Og det er opperen. Foraaret er netop kommet og kirsebaertraeerne er i fuldt flor, hvilket betoed masser af oel og mennesker i Yoyogiparken. Folk er jo verdens venligste hernede og man skal bare se en lille smule lost ud (og det goer vi stort set hele tiden) saa faar man en ny bedste ven.
Da vi saa fortalte vores oel-venner (bryllupsarrangoererne) at Jesper lavede musikvideoer var de ikke til at stoppe, og vi maatte filme deres improviserede optraedener resten af dagen.
Nu er vi verdens maerkeligste sted, hvor folk sidder i 180 decibel og spiller enarmede tyveknaegte.
Her er god stemning og alle er glade paa trods af jordskaelv og atomudslip, hvilket er en glaedelig overraskelse for os.
Opperen at bloggen koere saa godt - bliv endelig ved med at kommentere. Vi ligger stort set i top ti paa "mest besoegte blogs", og regner med at ramme de 100.000 views i maj (primaert takket vaere Nico og Bananann, som modtager "platinium membershipcards" i loebet af ugen...
Kh jennifer
PS> her er link til Jespers flickr, hvor der ligger lidt billeder fra turen.

Konichiwa

Pølsepålæg!
Vi er tilbage på internettet med eget udstyr. Dykkercertifikatet er i hus. Vi klarede os glimrende og bestod eksamen med hhv. 94% og 96% rigtige kun overgået af en nævenyttig tysk pige. Holdets fjerde mand...en indisk klumpedumpe ved navn Ajay skulle til reeksamination da vi forlod øen. Dykning var fantastisk. Jenni var face to face med en dødsensfarlig lionfish. Dykkercrewet var virkelig søde og vi fulgtes med ejeren til port Blair på hovedøen hvor vi skulle med flyet til indien. Jeg overvejer en fremtid som dykkerbums. Planlægger så småt at tage advanced course i australien...synes vragdykker lyder ret macho
Vi er tjekket ind på et super lækkert hotel i Chennai, som ellers er lidt af et hul. Vi har fået en kold øl og jeg var lige ved at falde tjeneren grædende om halsen da han kom med den.
Jennifer ligger og tar en morfar ved siden af mig i dejlig nyvasket sengetøj der hverken lugter af mug eller sved...ikke så autentisk men temmelig rart. Kl er 22 og vi skal med flyet til Hong kong kl 3 i nat. Vi har dog besluttet at fortsætte til Tokyo, da der ikke længere er nogen instanser der advarer imod det. Vi kan lige nå slutningen af kirsebærtræernes blomstringsperiode. Fedt! Hvis vi er lidt heldige er byen endnu ikke blevet overrendt med turister.
Ps vil lige komme med et dementi. Jeg har ikke været rød som en krebs, men har stille og roligt opbygget en en flot sund sydlandsk glød. Jenni, derimod, har klart solet over evne og drysser små hudflager hvorend hun går...næsten så meget at indiske tiggere tilbyder hende penge på gaden som var hun spedalsk.
Håber alle har det dejligt derhjemme og nyder foråret.

hvor er i soede! Kuloeren bliver kun vaerre... Det vil sige roedere!

Men Jesper har overtalt mig til at tage scubacertifikat saa nu skal vi sidde og lave lektier i aften.



Vi har opgraderet til en endnu sejere sivhytte paa - wait for it - TO ETAGER med balkon, totalt cool.

Saa det eneste vi vil er at ligge her chill...



I gaar overlevede vi det foerste maveattack, da vi helskindede kom igennem snacks fra en bar, der haandterede foedevarer og penge paa samme maade, uden at ligge og oerle i dag.

Det blev ogsaa dagen hvor vi endelig fik drukket bajere og spillet bezzerwisser til den helt store guldmedalje. Jesper har desvaerre pakket sit A-game og lige gyldigt hvor meget alkolhol jeg haelder i det roede ansigt vinder han stadig over mig...

Da vi var nede i alko-bixen (eller det gitter foran en doer, man banker paa og afleverer sin ordre til) moedte vi to - stadig bemaerkelsesvaerdigt hvide - briter, der var panisk angste for at vi havde koebt det sidste booze. Hernede kalder de det jo en bar, selvom de ikke serverer alkohol - WTF?



Havelock island er basicly all about: relax, men ogsaa all about: where's the beer?



Missing ya, kh Jesper og Jennifer

Oernen er landet

Poelsepaalaeg ja det maa i vaenne jer til jeg kan desvaerre ikke huske ASCII koderne til danske vokaler i hovedet. Vi sidder paa en internet"cafe". Dvs et skur med to computere der kunne vaere arvet fra en dansk folkeskole i halvfemserne. Jeg tror der staar en mand og drejer et stort haandtag paa den anden side af vaeggen for at drive stroemmen. I maa vente med billeder da hastigheden er....tjaa. Turen forloeb uden problemer. Masser af benplads og et frit sade ved siden af. jenni laa og sov hele vejen. jesper lyttede til barnegraad i stereo. Vi ankom til lufthavnen i indien og fandt ud af at jeg havde booket billetten til den efterfoelgende dag. kl 4 om natten er den slags nyheder langt fra good news og bare tanken om at begive sig uden for lufthavnen fik os til at svede tran, desuden var der varmt...meget. Charme og rupees kan klare meget og vi kom med den rigtige afgang til andamanoeerne. Derfra videre i taxa fra 50erne til faergeterminalen som var lukket. Fandt sammen med nogle medrejsende endnu en terminal og kom afsted med en dejlig doedsfalde af en faerge. Indlogeret i en sivhytte lige ud til vandet. dejlig scooter i indkoerslen. har lige koebt 6 pilsnere i elefantstoerrelse i en...skal vi sige aparte liqourstore. Foerste oel siden flyet. Jesper har spist tofu. Ogsaa lige hey fra Jennifer: jeg er jo forelsket i frisk frugt hver morgen og endnu friskere badeture hver dag hele tiden. Er ogsaa forelsket i jesper selvom jeg aldrig har set ham saa roed i kaeften og paa laeggene. Folk tror jo jeg dater en tysker! Jeg er som altid en slow tanner og ser vidunderlig ud! Alt er super billigt og jeg tror vi har brugt flere penge paa baereposer i Netto den sidste uge, end vi har paa mad og drikke (og solcreme) hernede. Jeg savner jer, men det hjaelper at her er saa O P P E R E N! Kh Jesper og Jennifer