Nu har vi været her en uge, og vi er ved at være godt trætte af at bo i køjeseng (mest Jesper fordi han sover øverst). Så nu har vi besluttet at forlænge kontrakten med verdens dyreste vandrehjem til på lørdag, og til gengæld opgradere til dobbeltseng. Vi har haft en seriøst opperen weekend, og for tredje gang i hele vores bekendtskab var Jesper og jeg på disk sammen (1 gang: kulørbar i boltensgård, 2 gang cafe a porta på anns fødselsdag), og selvom jeg var sikker på at Jesper ville skride kl et, blev vi helt til klokken fem. Måske følte han at han blev nødt til at passe på mig: eneste blondine på diskoteket (ja! Min hårfarve er blond hernede). Nå men vivar inviteret derhen af Steven Smile (www.Steven-smile.com he's huge in Japan), som vi mødte første dag i Tokyo, og han levede i den grad op til det indtryk han havde givet første dag: entertainer, dancer og coach for beauty queens!!! Derfor stod den på gratis drinks hele natten og op og danse på podiet med steven, hvilket især blev en succes da jeg tabte min stropløse top... Vi blev i øvrigt kendte på hele diskoteket, da vores navne røg op på storskærmen, og jesper var helt øm i hånden dagen efter af alle de highfifes han skulle dele ud. Som Steve sagde: welcome to Disneyland.
I modsætning til igår, hvor vi kun kunne overkomme at spise en burger, stod vi i dag tidligt op fra køjesengen, og stillede os i laaaaang kø i timevis ved fiskemarkedet, for at smage byens, ja måske landets, ja måske verdens bedste sushi! Og det var i den grad det værd. Muslingerne bevægede sig stadig oven på risen da vi proppede den i munden - og da vi sank den... Derefter videre til et kurbad, der fik øbro svømmehal til at ligne et ukrainsk bidet eller et dametoilet til en vestjysk havnefest. Og sådan går dagene uden de store anstrengelser men med de små gode oplevelser.
Af oplevelser der skal fremhæves må være vores aften på restaurant der hedder FUKU ( man udtaler hverken f'et eller u'erne, så...!?!?), hvor vi som det første får serveret kyllingebrusk, og der er kun en vej og det er ned, og så i øvrigt rigtig lækker rå kylling på anbefaling af Nico, som vi helt sikkert skal ud og finde igen. Der mødte vi en tysk arkitekt med hans japanske hustru, der var direktør i et eller andet vanvittigt, som hev os ud på en bar, hvor jeg fik - sorry to say Daddy Lars - mit livs bedste dry martíni! Yakatori-restauranten (kylling) er åbenbart en af tokyos hotteste lige nu og vores tysk/japanske bekendtskab undrede sig over hvordan vi bare vandrede ind og satte os i baren. Man kommer åbenbart langt med dansk accent og tre japanske gloser. Baren havde plads til fem personer og lignede mest af alt verdens mindste bibliotek...med spiritus. Kun et lille skilt hvorpå der stod "bar" foran den totalt anonyme facede gav et hint om at her lå et af tokyos high-end vandhuller.
Vi mærker ikke meget til hverken atomkraft eller oversvømmelse. Tokyo ser ud til at køre på ca. 80%. Rulletrapperne på metrostationerne kører ikke for at spare strøm og en del store virksomheder har slukket for de store reklameskærme for at virke samfundsbevidste, men der skal helt sikkert spares og efter sigende ser kontorfolket ikke frem til at arbejde uden aircondition til sommer. Vi får også brugt en masse penge, men dem må vi spare i Kina.
Alt i alt har vi på fornemmelsen at Tokyo bliver en uforglemmelig oplevelse. Det er verdens mest trygge storby. Går rundt i mørke gyder under motervejsbroer og føler os nærmest som var vi hjemme. Fantastiske mennesker, fantastisk vejr.
Vi savner jer alle sammen og føler allerede at vi har været væk i årevis. Hører at bøgen er sprunget ud...
Ps. Hvis i trykker på et af billederne kommer i ind på jespers flickr-profil hvor i kan se flere billeder
Wauw, the world is our home,
SvarSletDry martinis der slår daddys, hvad er det for steder i kommer ?,måske er det nødvendigt med et kontrol besøg fra mammy og daddy.
Dejligt at tale med jer og vi glæder og til jeres næste indlæg og gerne med lidt close up foto af de berømte og meget omtalte og meget anonyme rosa lægge. Vi er komme godt ned fra bjerget fyldt med god karma. Og når I nu nævner kurbad, o’ man det kunne vi godt bruge. De sanitære faciliteter i Perus bjerge er en krydsning mellem et voldtaget fransk ski pedal lokum og så en misligeholdt polsk svinestald. Men the Inca Trail og Machupiccu var en oplevelse, alene det at vandre i 4200 meters højde kan ligesom tage pusten fra os, en af dagene gik vi omkring 1200 højde med ned (og dagen før var det jo op) en stenet bjergsti med omkring 5800 høje trin og så lidt fladt indimellem. Mammy var glad for at komme hjem til vores Relais & Chateaux hotel og jeg for Piscu sour og Alpaca steak, dejligt dejligt.
I ser vidunderlige ud
take care
d
Hvor lyder det viiiiiiiiiiiiiiildt! Shit Jenni og Jessi, i har den fede tur. Rock on! Gid det var os! Jenni, jeg prøvede at ringe i går, men den gik ikke igennem. Blev selvfølgeligt totalt nervøs (whats us mommy mary....), men snakkede med Sue som havde snakket med dig.
SvarSletTotalt mærkeligt i øvrigt at være eneste Christiansen i DK! Men everyone relax - am representing big time! Ingrid er ved at få hjørnetænder i øvrigt - lidt nedtur for hende på den korte bane, men jo nødvendigt i længden.
Juhuuuuuuuuuuuuuu
fra Bananan
SvarSletHa ha, Jenni og Jespis, jeg har for grineren over jeres mail. Mega grineren med disket - selvfølgeligt skal jeres navne op på skærmen og Jesper uddele hi-fives og jenni smide blusen. Havde forfattet herre langt indlæg sidste uge inden jeg tog afsted på ski men det røg da jeg skulle vælge profil eller logge in eller noget andet, som man skla når man skal sende sin kommentar. Jeg kunne jo slet ikke overskue det da det skete, så har i protest ikke logget ind i noget tid (nogle dage), men er nu tilbage på tasterne. Kan desværre ikke se billederne - tror det er fordi jeg er i farnkrig og den ikke kan genkende hvor jeg skriver fra. Men hallo! Tænker på jer og vil gerne fortælle mere om min tur her i Tignes hvor jeg har været ude og se DM i freeride - totalt hygge stemning - og får stået en masse på ski, men nu har jeg allerede skrevet langt og orker ikke, hvis det bliver slettet igen. Men jeg følger altså med igen og skriver snart igen også!
Jeg har lige været inde og se billederne og hvis I to ikke er de mest grinern i verden så ved jeg snart ikke. Jeg får altid lidt pres over mig selv når jeg sidder alene og griner højt, men det var det vær! Sidder også og klukker over i tog til templet i Asakusa, det er jo den største røvtur! Nyd det sidste af Tokyo eller begynd og nyd Kina. Jeg har ikke 100% styr på jeres rejseplan.
SvarSletKnuzzz