Le petit ami

Australien er snart ved at synge på sidste vers. Vi har nået Cairns men er taget op i the hinterlands, området i bakkerne et stykke fra kysten. Vi har været plaget af dårligt vejr lige siden en skæbnesvanger nat for et par dage siden.


Vi var kørt langt op i bjergene for at få lidt fred og ro men endte i en overfyldt bushcamp med svenskere, belgiere, svejtsere, franskmænd, en åndsvag mand fra sydafrika og en rigtig sød australsk familiefar. Vi lokkede dem alle sammen i fordærv. Især søde Glen. Hans kone var i hvert fald svært utilfreds med at skulle bugsere deres kæmpe camper ud næste morgen i silende regnvejr. Glen mumlede noget med at han blev meget syg af at drikke rom uden tilbehør...eller vodka for den sags skyld. Vi blev enige om at vodka ikke er en slags tilbehør. Jeg blev kaldt over til en flok belgiske ungersvende, der kaldte mig "le petit ami". Noget de må ha fået fra Jenni, der havde valgt at kommunikere på fransk det meste aftnen.
De næste par dage bød i hvert fald på masser af regn og ædruelighed. Idag har vi dog haft dejligt solskin.
Vi er kun kørt fast een gang

og vi har badet under en perle af et vandfald.


Energien er kommet tilbage og vi er derfor overbevist om at vi måske kan holde den kørende helt til 21.30 i aften. Hvis de altså stopper det kristne ungdomsdisc der koger nede af gaden.

Ps. Hvordan skifter man olie på en toyota hiace fra 2003?
Pps. Jeg stoppede ved 398. Jeg synes kun det er fair at jeg vasker op når nu jenni knokler så hårdt bag rettet.