Det har altid undret mig hvad gamle mennesker laver, når de sidder uden for deres campingvogne i deres campingstole og kigger ud. Det har slået mig som noget af det kedeligeste i verden - indtil nu. Efter en uge on the road er vi endelig blevet en del af campingfolket og når vi sidder uden for bilen i vores fold-ud stole, så sidder vi simpelthen bare og tager det ind. Efterhånden glæder Jesper sig mere til at komme hjem og se "Ann-Vibeke rejser" (camping program på dk4) end han glæder sig til bøf og rødvin i Argentina, og jeg nyder at køre hele den lille familie gennem store landskaber og snakke med gamle mennesker. I skrivende stund har vi lige fået nye naboer, og som kulturen foreskriver sidder vi helt ublu og stirrer på dem som de stiller deres camp op. Sån er livet!
Det eneste der kan komme imellem to elskende på sådan en tur er opvasken, og derfor står denne dag i væddemålets tegn: hvis jesper kan tage 400 armbøjninger inden solnedgang skal jeg vaske op resten af turen, og hvis ikke skal han. Sådan som han ømmer sig nu (efter 120 stk) tror jeg bestemt jeg hiver stikket i land, men lad os nu se.
På opfordring af jesper kommer her lidt praktisk info (han vil gerne spare på armkræfterne, så jeg får æren af at skrive): når vi har spenderbukserne på parkerer vi på 'powered sites', og så er der både strøm til mikroovnen og vores portable dvd-player som vi har elsket siden Kina, der er gode toilet forhold og gerne havudsigt, så den får hele armen med popcorn og movienight og lange varme bade. Når det går lavt så byder campingpladserne kun på et hul i jorden og en forladt bålplads, men det har sin charme at grille over bål, lammekoteletter med timian og mintgele, yams og løg i sølvpapir i gløderne, og bruge en halv time på at snitte en pind til at grille skumfiduser på (her en stor tak til daddy-Lars for at give os lommekniv og pandelampe med).
Forleden landede vi på Johns Landing, som netop var sådan en billig omgang ved søen med myg en masse og hvor damen i kiosken sagde: just park anywhere you want to. Stedet viste sig hurtigt at være indbegrebet af white trash/red neck trailerpark, hvor de fleste af gæsterne var permanente, og alle ungerne både fysisk og psykisk præget af indavl. Det havde bestemt sin charme, og jeg var lykkelig for at kunne have kasket på og gamasjer og passe lige ind, men øhm... Vi blev bare en enkelt nat....
Når vi ikke kører er aktivitetsniveauet forholdsvist lavt, vi laver mad, håndarbejde og sidder. For at holde det ud er udgiftsposten til alkohol røget væsentligt i vejret og der går ikke lang tid fra vi vågner til den første øl er åbnet, den næste skinny bitch er hældt op og det sidste portvin drukket. Hvem ville ane at to liter portvin kun holder tre dage i godt selskab?
Og lad mig lige dementere: jeg kørte den vogn som en drøm fra day one af!
PS, vi bliver så glade hver gang vi hører fra jer, ellers kan man godt føle sig langt væk. Hey er der måske en der gider at vise bloggen og måske især billederne til Musse og sige at jeg savner hende? Det er måske mest oplagt hvis det er en fra min familie, men budet er åbent.
Come on Jespis! You can do it! Jeg sætter en tyver på at Jenni står med opvasken!
SvarSletDu tager bare ikke den opvaske Jelle! Jeg så helst at dig og manden byttede om på kønsrollerne for nu at sætte et eksempel. Så nu er det bare ud og i gang med de armstræk Jenni!
SvarSletHold nu op hvor luksus! resten af turen uden opvask! may the best person starting with a J win.. Hø hø... (jenni, du ved godt at det er dig jeg mener. Jesper, no offence!)
SvarSletJeg giver nyheden om bloggen videre! -og siger at nogen skal vise den til Musse!
/Kusinen
Hvem vandt, hvem vandt?! Dó tell!!!!
SvarSletog her er lidt hygge til armbøjninger og opvask
SvarSletså check
http://www.youtube.com/watch?v=CwvazMc5EfE
husk rigtige piger vasker IKKEop de kører bil
hvornår har vi en resultatliste ??
dejligt sommervejr ingen naboer at glo på
savner jer
tc
Ååååh jensimus! Synes stadig det er et konge billede af jer foran campingvognen i forrige post. Det er genialt komponeret, flaskens hældning, kroppens holdning, ansigternes drejning. Det er som malerier af rennæsancefrokost i dyrehaven bare anno 2011 med campingvong og i Australien.
SvarSletHar i spist vegemite endnu? Man bliver lidt afhængig!
Hej I skønne campister. Først vil vi starte med dig Jennifer. Vi synes bare du er fantastisk sej. At drøne afsted i den store dyt!!... Og selvfølgelig har du fra day one haft fuldstændig styr på kørslen. Men overdrivelse fremmer forståelsen. Den kære Jesper. Han har det nu ganske godt, har intet at beklage sig over.
SvarSletVi er fuldt i hans fodspor. Har lige været på en herlig miniferie med Aase og Mogens op igennem Sverige - og ned gennem Jylland.
Vi kunne bare smide os ind på bagsædet af bilen, lade Aase styre GPS´en og Mogens styre rat og om vi skulle køre til højre, venstre eller lige ud. Kun rosende ord til overs for vores chauffør (for at sikre at vi igen blive inviteret med på ferie).
Alle tiders tur, fik dejlig vin og masser af mad på turen. Slotsopholdet var skønt. Vi førte os frem som grever og baroner.