Sydney Lee

Efter to uger med andefødder, fårehjerne, grisefødder, indkogt frø, frikadelle i gelé, brusk, hjerter, nyrer og lunger og kinesisk vin var det en fornøjelse at få en god steak med mash potatoes og en grøn salat i går.
Vi har været fire dage i Sydney, og oh my, det har været dejligt med lidt vestlig civilisation: fx ligner vi alle andre! For første gang i en måned er folk ikke ved at tabe kæben over størrelsen på mine fødder og massefylden af Jespers lægge. Til gengæld savner jeg lidt at blive overstirret af små indiske, kinesiske og japanske piger, der tror at jeg er en levende disneyprinsesse... Eller barbiedukke... Eller Hannah Montanah... Derudover kan vi snakke med alle mennesker og læse alle skilte, hvilket er en befrielse.

Vi troede at vi skulle fryse ihjel her i Sydney, men vi har det hederen, og solen banker ned. Det fejrede vi ved at gå amok i en håndarbejdebutik, så hvis man ikke modtager en hjemmelavet souvenier inden august, er det fordi vi har mødt nogen at snakke med. Og det håber vi vi gør. Snart. Vi satser primært på at møde midaldrende ægtepar, der gider at dele en øl omkring fællesgrillen på campingpladsen. Om to timer er vi i Brisbane, hvor vi skal hente vores store caravan og derefter begive os ud i vildmarker, nationalparker, gigantiske supermarkeder og hvad der ellers hører sig til blandt camperfolket.

Vores gode venner fra hotellet i Kina gav os en dejlig afskedsmiddag, som selvfølgelig endte i druk, og med at vi alle skulle bære hinanden. William (receptionisten, uhhh!) indrømmede at Mao ikke kun havde haft gode år, og ejeren Bing var citat: "Oh so happy!" for at være sammen med os. Han var lige ved at græde lidt, da jeg gav ham et kram, fordi det kun var anden gang i hans liv at han havde fået et kram af en kvinde (the first being his wife). Så det var stort og smukt, da vi sagde farvel til dem, til den kinesiske mur og til nogle af de mest vanvittige historiske begivenheder vi har hørt om. Vi anbefaler bogen: de vilde svaner, og filmen: the last emperor, for et lille indblik.

Nå ja, good bye and good luck! Tak til begge vores mødre, i anledning af mors dag i søndags blev der lige sendt lidt ekstra savn afsted til jer... Genialt at Christine har været på bloggen, I skal bare sprede rygtet om dette fantastiske site (det er pinligt hvis vi selv gør det), så lover vi at opdatere billeder og gøgl for alle pengene når vi ramler ind i noget internet.