Be proud!

Fra Solvang gik turen til Monterey, hvor Clint Eastwood engang var borgmester – that's how cool it is! Byen summede af liv og glade dage på grund af en blues festival. Vi kom sent og spiste på den lokale motorvejscafé og tog afsted tidligt næste morgen, så vi mærkede ikke noget til festivalen udover de forhøjede motelpriser. Det var helt sikkert også dødssygt, og Clinten er jo skredet... Da vi så kom til San Francisco, som Jesper insisterer på at kalde ”The City”, var vi igen udsat for uhørt høje priser på grund af årets PRIDEfestival. Og efter sådan en omgang pengepureri så vi ingen anden mulighed end at kaste os ud i oplevelsernes vold, for ligesom at få noget for pengene... Vi fejrede aftenen med one dollar-østers på en café, hvor tjeneren berettede ivrigt om dengang hun mistede sin mødom i Æreskøbing og gav et ekstra glas vin til ”the denmarkians” på den bekostning. Et glas vin bliver hurtigt til flere på den her rejse, så dagen efter orkede vi lige at se golden gate bridge, og ellers kaste os foran fjerneren med en omgang Ben and Jerrys. Om aftenen var der kææææmpe gadefest, men da vi sad på restauranten og havde spist burgers og fries, blev vi enige om at aften kun havde plads til enten ost eller fest, og så bestilte vi en ostetallerken.

Derfor var vi mere en rigeligt opsatte på at se prideparaden i dag, og den fik hele armen. Jesper knipsede løs, og jeg stod ved siden af og tudede og tudede; jeg ved ikke hvad det er med store mængder af mennesker, men det gør mig altid helt emotionel. Tænk at så mange kan mødes og være glade for noget! Så er der håb forude!


Efter en times kørsel er vi landet i vinland, og sidder nu på vores altan og drikker lokale vine og spiser oliven. Vejret er skønt her og der er alkohol lige om hjørnet (og i fryseboksen), så vi overvejer at tage en dag til her. Vinsmagning er trods alt ikke så sjovt, når man skal holde sig ædru. Spørgsmålet er, om vinsmagning overhovedet er sjovt, hvis man ikke drikker hele flasken...

Nå ja, må lige berette om vores vej fra Solvang til The City, som vi tog langs the pacific. Vi havde læst at det var totalt no-go at køre fra syd til nord, fordi man ikke kunne stoppe på vejen, men det viste sig ikke at være noget problem overhovedet. Vi stoppede og flashede kameraet ved nogle fantastisk sæler, der lå på stranden og skiftede hud.

Og som de filmnørder vi er (eller gerne vil være) tog vi et smut forbi Hearst Castle, som er det her vanvittigt amerikanske "slot" fyldt af europæiske originaler såsom Rubens gobeliner og kopier såsom diskoskasteren. Den absolut mest smagløse og mest vanvittige samling af værdier, jeg nogensinde har set. Een ting kunne jeg dog godt tænke mig i baghaven - de fantastiske swimmingpools (både inden og udendørs). OMG! Det var så awsome, dude - som Hutch ville ha sagt. Så var det alligevel de to timer værd at gense Citizin Kane i Buenos Aires...

Og sidst men ikke mindst stoppede vi ved the great pacific og så bølgerne slå op imod klipperne og var helt lamslåede over skønheden... AUSTRALIA GO HOME!

Vi regner med at møde min søster og mine forældre på fredag eller lørdag et sted syd for Jackson Hole, og det ser jeg meget frem til, da jeg kan regne ud at jeg ikke kommer til at tale særlig meget med andre end Jesper indtil da. Han er jo en sport and then some, men...

KH Jennifer
PS Jesper siger skål for at han har købt en ny samlselvcomputer.