Læderlapperne slår til igen

Buenos aires har taget godt imod os. Vi spiser kød og kød og kød, så for at udnytte hele koen, har vi købt matchende læderjakker og ser farlige ud. Vi er faktisk ved at drukne i indkøb. Ny garderobe til herren, men der er også masser af penge at spendere. Vi vandt en mindre formue i fredags.

Hippodrama:

Hippodroma Palermo er en travbane midt i byen. Vi valgte at lufte de nyindkøbte klude sammen med store flotte heste, ældre gråhårede mænd og bittesmå jockeys. Efter at have set hestene an valgte vi at satse hele butikken på hest nr. 6 i løb 7.
En wilson kipketer-spurt i sidste sekund sikrede sejren og vi kunne indkasere det svimlende beløb og begive os hjem for at skifte til aftenens besøg på casa saltshaker. Det er en såkaldt closed door restaurant hvor kokken laver en middag i sin egen lejlighed for et lille selskab.

Casa saltshaker:
Maden var egentlig tåbelig men vi spiste sammen med et fabolous par, tom & bob som var flygtet fra george bush og havde bosat sig i costa rica. Der var også et andet texansk par som, til vores store overraskelse var de eneste der inviterede os ud bagefter. De var knap så fabulous, men til gengæld rigtig søde...tom & bob, I ved ikke hvad i gik glip af. Ved nærmere eftertanke var I faktisk ikke så fabulous.
Texanerne inviterede os hjem til nogle local guys som trods de boede fire sammen, boede i en hyggelig og bemærkelsesværdig ren lejlighed. De kunne 8 ord på engelsk tilsammen. Heldigvis er musik et universalt sprog og de fik hurtigt inviteret os til en koncert med deres band.....Living Tabu. Jesper fik selvfølgelig arrangeret at han ville ta sit kamera med og lave en video for dem...så nu har vi booket et spaophold uden for byen henover weekenden for at slippe for den affære. Det var sørme ærgerligt...

Helten duer, big time:

Vi vælter os i lækker mad hernede. Det er umuligt at bestille dårlig vin og en flaske til 80-100 kr er glimrende. Vi var på byens bedste steakhouse, don julio, og fik så hatten passede. Derefter videre til et lille boutique hotel til et par listige drinks. whiskey lagret med honning og jalapeno og noget rødbedehalløj til madamen. Derefter på hemmelig bar hvor indgangen var en telefonboks og hemmelig kode - jenni var ved at sprænges af hvor cool det var. Der drak vi pisco sour, en lokal variant af tequila møder tom collins og æggehvider og tabasco, mens vi ventede på vores nyeste bekendtskab...john "the fucking" artist. Sød fyr. Kunstner. Grimt sprog.

GOOOOOOOOAAAAALL:


Ja ja. Vi ville ikke snyde os selv for en fodboldkamp. Boca juniors spillede på udebane så vi måtte nøjes med river plate, buenos aires andet store klassiske hold. De har haft en forfærdelig sæson og spillede forfærdeligt. Det lignede faktisk en danmarksseriekamp, men det var jo også mest stemningen vi kom efter. Vi bookede igennem hotellet og blev hentet som de sidste. Bussen var fyldt med bagstive svenskere og amerikanere der havde kørt rundt i en time. Guiden var en lille pige som skulle fragte alle ud og hjem igen...tror hun havde en god dag...hun mistede kun 4 på stadionet.
Imponerende at se 60.000 mennesker være så begejstrede over en lortekamp i 8 graders kulde. Små drenge og gamle mænd der skreg "concha tu madre" i 90 minutter. Ved ikke hvad det betyder og derfor ikke sikker på jeg har stavet rigtigt, men jeg tror ikke det betyder "godt pasningsspil".
Kampen endte 1-1....yay!

Idag endte vi i vores jagt på et stykke rugbrød på club danes. Et lille spisested i bygningen for det danske handelskammer. Det lignede og lugtede af dansk plejehjem, men der var kun argentinere. Smørrebrød. Sild. Stadig ikke rigtigt rugbrød.

Tid til en lur hvis ikke vi skal dumme os fuldstændigt og ankomme på en restaurant inden kl 22.00.